Livskvalitet efter brystkræft
Livskvalitet og brystkræft
- Om tidligere brystkræftpatienters tilbagevenden til arbejdet
| At genoptage arbejdet betragtes af mange tidligere brystkræftpatienter som det endelige bevis for at de nu igen er raske. Men en del patienter oplever fortsat problemer med f.eks. træthed, angst og depression når de genoptager arbejdet, og de har ofte behov for vejledning, bl.a. om, hvordan de bruger deres resurser bedst muligt. Også arbejdspladserne kan have brug for viden om hvordan de støtter medarbejderen, der vender tilbage til arbejdet.
Der er et behov for at tilvejebringe viden, som kan kvalificere den støtte sundhedsfaglige og andre fagpersoner giver brystkræftopererede. Projektet skal dels undersøge tilknytningen til arbejdsmarkedet, dels give ny viden om hvilke symptomer og vanskeligheder kvinderne oplever, og hvilke faktorer der er afgørende for, om kvinderne vender tilbage til arbejdet. Formålet med undersøgelsen er at beskrive forløb og determinanter for livskvalitet, træthed, depressive symptomer og angst, bl.a. for at kunne vurdere, hvilken betydning det har for raske kvinder at blive indkaldt til mammografi. Deltagerne rekrutteres i forbindelse med indkaldelse til mammografi og svarer på det første spørgeskema inden de får diagnosen. De kvinder der får diagnosen brystkræft følges herefter i 3 år efter. Det er planen at der skal indgå 300 kvinder med brystkræft diagnosticeret på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Viborg. |
|
| Tidsramme: | De første patienter blev inkluderet september 2004. Inklusion afsluttet 1.12 2007 ifm kræftpakkens ikrafttræden. Follow-up afsluttes ultimo 2011. |
| Status 15/2 2011: | Dataindsamling. Der er udsendt 3101 skemaer til kvinder forud for mammografi og 237 fik konstateret brystkræft. Af disse deltager 150 i opfølgningsundersøgelsen. Hver kvinde har besvaret op til 16 spørgeskemaer. Svarprocenten ved første skema er 62% og mellem 96 og 100% for de efterfølgende. Der er publiceret 3 artikler på baggrund af studiet. Referencer: se info.vestkronik.dk |
| Samarbejdspartnere: | Psykoonkologisk Forskningsenhed Århus Sygehus, Billeddiagnostisk Afdeling Regionshospitalet Randers, Mammacentret Regionshospitalet Viborg |
| Finansiering: | Kræftens Bekæmpelse Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom Aarhus Universitets Forskningsfond |
| Projektansvarlig: | Overlæge, ph.d. Niels Henrik Hjøllund |
| Download: | Projektbeskrivelse |
| Status dags dato | Aktuel status genereres ved klik her. Bemærk: det kan vare nogle sekunder før resultatet vises. |


